Mogens Møller brugertester løbende de største webshops i verden. Det gør han ved at invitere en masse forskellige personer ind på Sleeknote kontoret, hvor de sættes foran en computer og en telefon. Nu får de så til opgave at tænke højt, navigere rundt, finde forskellige produkter og læse nyhedsbreve på en lang række forskellige webshops.
Alt dette gøres imens Mogens kigger personerne over skulderen og foretager decideret eye-tracking. På den måde oplever Mogens, hvad vores besøgende og kunder synes fungerer, hvad der ikke fungerer, hvad der er logisk, ulogisk osv.
Denne kvalitative brugertest data krydres med Mogens’ mere end 20 år i branchen, hvor fokus altid har været på konverteringsoptimering.
Dette giver et oplæg med dugfriske data og masser af praktiske takeaways der præsenteres i underholdende selvironisk stil og med et vestjysk glimt i øjet.
Om Mogens Møller
Mogens er CEO og Co-Founder ved Sleeknote, som hjælper over 2.000 kunder med at hæve konverteringsraten og få flere leads på deres websites.
Mogens er desuden en erfaren oplægsholder, der altid leverer præsentationer med høj energi og vestjysk lune.