Tom Brændstrup, stifter af JustMA, tager dig med ind i marketing automation-universet på en måde, der er både enkel, effektiv og underholdende. Med over 15 års erfaring inden for digitalt salg, marketing, systemvalg og segmentering, har Tom specialiseret sig i at omsætte kompleks data og teknologi til konkrete resultater, som enhver virksomhed - uanset branche og størrelse - kan bruge.
I oplægget viser han, hvordan stamdata skaber fundamentet for dine segmenter, mens adfærdsdata peger vejen mod handling og konvertering. Du lærer forskellen på statiske og dynamiske data - og hvordan de to datatyper spiller sammen, så du kan opbygge stærkere segmenter og skabe mere relevante kunderejser i din webshop.
Oplægget er krydret med konkrete eksempler og idéer, du kan tage direkte med hjem og implementere. Og du kan forvente en session fyldt med humor, energi og praktiske pointer, der ikke bare giver dig nye indsigter, men også kan mærkes på bundlinjen - og sender dig ud af lokalet med et smil på læben.