Sådan vækstede VildMedVin over 20% efter deltagelse på Ehandelsdagen

Sådan vækstede VildMedVin over 20% efter deltagelse på Ehandelsdagen

Ehandelsdagen er en af årets mest betydningsfulde konferencer for e-handelsvirksomheder i Danmark. Her samles branchefolk for at dele viden, erfaringer og konkrete strategier inden for e-handel og online marketing. For mange virksomheder er det en unik mulighed for at henteinspiration og praktiske tips, der kan omsættes direkte til vækst og forbedret performance.


Vi har talt med Lars Duelund Sørensen fra Vildmedvin.dk, der for første gang deltog i Ehandelsdagen i 2024. Lars kom hjem med en række værdifulde indsigter, som han har implementeret med stor succes.


Jeg har taget rigtig mange idéer fra de forskellige oplæg og implementeret dem. Jeg har ikke målt performance på de enkelte tiltag, men efter mange måneder med stagnation og endda nedgang i et svært marked, har vi vækstet flot de sidste 4 måneder. En stor del af det attribuerer jeg til de mange tiltag, jeg fik med hjem fra Ehandelsdagen. I juli måned alene vækstede vi med 21% på Vildmedvin.dk
Lars Duelund Sørensen, Vildmedvin.dk


Inspiration fra Matas: Styrkelse af kundeklub og SEO
Efter at have lyttet til Matas' præsentation, besluttede Lars at udbygge Vildmedvins kundeklubkoncept og integrere det i SEO-indsatsen.
Lars har også foretaget en omfattende oprydning i webshopens kategorier. Ved at fjerne udsolgte varer fra kategorierne, som Matas anbefalede, har Vildmedvin forbedret sin rangering i søgemaskinerne, da kategorier med varer på lager præsterer bedre. Desuden opdateres kategorierne løbende med nyt content, især ved hjælp af AI-teknologier, hvilket sikrer frisk og relevant indhold for både kunder og søgemaskiner.


AI og oversættelser: Læring fra Temashop
Fra Temashops oplæg hentede Lars inspiration til at effektivisere oversættelsesprocessen for den svenske webshop. Ved hjælp af AI-værktøjer som DeepL og OpenAI's GPT-modeller kunne Vildmedvin hurtigt og præcist oversætte produktbeskrivelser og kategoritekster. Dette sikrede en konsistent tone og høj kvalitet i kommunikationen, hvilket forbedrede kundeoplevelsen og øgede konverteringerne på det svenske marked.


Fokus på kernekonceptet: Indsigter fra Løbeshop
Løbeshops oplæg mindede Lars om vigtigheden af at fastholde virksomhedens kernekoncept i et ustabilt marked. I stedet for at jagte flygtige trends besluttede Vildmedvin at dykke dybere ned i deres niche og styrke deres position som eksperter inden for vinhandel. Dette fokus har resulteret i en stærkere brandidentitet og større kundeloyalitet.


Optimering af nyhedsbreve: Tips fra Intersport og DK Company
Inspireret af Intersport og DK Company foretog Lars en række ændringer i nyhedsbrevsstrategien:

  • Reducerede afmeldinger: Ved at introducere et simpelt banner lige over afmeld- knappen med teksten "Vind gavekort hver måned", har den næsten elimineret alle afmeldinger.
  • Gensendelse af effektive mails: Ugentligt gensendes den bedst performende e-mail til dem, der ikke har åbnet tidligere mails, hvilket øger rækkevidden og engagementet
  • Integrerede "Banner Bokse": Fast integration af bannerbokse som "Passer dagens tilbud ikke til dig? Se alle vores tilbud under 100 / 200 / 300 kr" har øget klikraten og salget.
  • Oprydning i segmenteringer: Ved at finjustere segmenterne blev kommunikationen mere målrettet og relevant for modtagerne.


Disse tiltag har båret frugt, og nyhedsbrevene er nu tilbage som en top 3-kilde til omsætning, efter den havde været faldet helt ned på en 5. plads. Dette gør nyhedsbrevene til en af de enkeltstående kanaler med størst afkast, endda med færre ressourcer end før.


Annoncestrategier: Implementering af A New Sleep's metoder
Med inspiration fra A New Sleep testede Lars et nyt annoncesetup baseret på de templates, som Kristian præsenterede. Ved at anvende mere personlige og målrettede annoncer på Facebook, kombineret med effektive visuals og klare call-to-actions, oplevede Vildmedvin en markant forbedring i annonceperformance. Facebook-annoncering, som næsten var udfaset på grund af manglende performance, er nu den næststørste kanal målt på både spend og omsætning.


Deltagelsen bliver tjent hjem mange gange
Lars' implementering af disse konkrete strategier fra Ehandelsdagen understreger værdien af konferencen. Det viser, hvordan direkte anvendelige tips og håndgribelige råd kan føre til betydelige forbedringer i en virksomheds drift og bundlinje.


"Du kommer ikke hjem med den falsk berømte 'Silver Bullet' – den eksisterer ikke for 98% af os. Det kræver en masse knofedt og målrettet arbejde med de mest relevante kanaler og tiltag. Dem finder jeg inspiration til ved min deltagelse, både via oplæg men også netværket på dagen. Jeg er helt sikker på, at vi tjener vores deltagelse hjem mange gange!"
Lars Duelund Sørensen, Vildmedvin.dk


Vil du også vækste din forretning?
Hvis du ønsker at forbedre din virksomhed eller blive bedre til dit arbejde inden for e-handel og online marketing, er Ehandelsdagen 2025 en oplagt mulighed. Ehandelsdagen 2025 løber af stablen den 6. februar 2025 og der samler vi igen e-handelsfolk fra hele landet. Med fokus på konkrete cases, hands-on oplæg og netværk er det stedet, hvor du får praktiske værktøjer til at vækste din forretning.

klar til en inspirerende dag?

98,6% af deltagerne i 2024 vil anbefale andre at deltage